Når Juleøl bliver til markedsføringsshow
Julen er ritualernes tid, og ritualerne er vigtige for de måder, som forbruget bliver organiseret på i vores kultur. Professor Dannie Kjeldgaard har gennem flere år fulgt J-dag - den "Store Julebrygsdag". Hvad er J-dag egentlig for en størrelse set med en forbrugeradfærdsforskers briller?
I oplægget præsenteres et flerårigt studie af J-dag. J-dag analyseres som et kulturelt ritual der er fremkommet gennem marketing og branding aktiviteter.
Brandingfænomener som J-dag er svære at forklare ved hjælp af eksisterende branding teorier og et alternativt perspektiv – Performativ Branding – introduceres og ledelsesmæssige implikationer af at anvende sådan et perspektiv diskuteres.
Programmet
| 15.00 – 16.00 | Når Juleøl bliver til markedsføringsshow: J-dag som performativ branding v/ professor Dannie Kjeldgaard |
| 16.00 – 16.10 | Kort pause |
| 16.10 – 16.40 | J-DAG på fynsk v/ Albani |
| 16.40 – 17.00 | Diskussion og smagsprøver |
Sted
Albani Bryggerierne A/S
Tværgade 2
5000 Odense C
Arrangementet foregår i "Gæstestuen" på Albani
Pris
500 kr. ekskl. moms - gratis for medlemmer af Brand Base
Om Danne Kjeldgaard
Dannies forskning har relationen mellem marked og globalisering som omdrejningspunkt - det være sig hos forbrugere og virksomheder, eller mere generelt marketingsystemer. Det har ført til forskning i blandt andet ‘det globale ungdomssegment’ (herunder virksomhedernes italesættelser af globale markeder og forbrugere), grænser for branding (tatoveringer og brand names), globale og lokale manifestationer af den globale forbrugerkultur (fx. madkultur) og forbrug blandt etniske grupper.
Dannie er professor og Ph.D. på Institut for Marketing og Management og har før sin akademiske karriere arbejdet med international markedskommunikation i et PR-bureau i London og som rådgiver og foredragsholder i mange sammenhænge
