Business to Business – Business planer og branding i den rigtige distributionskanal
Virksomheden CowDetect står i øjeblikket overfor et dilemma af forretningsmæssig karakter: Hvilken strategi skal man vælge, og hvad betyder det for virksomheden?
Det handler specifikt om valg af distributionskanaler og konsekvenserne for branding og for virksomhedens struktur.
Problemstillingen perspektiveres af professor Tage Koed Madsen fra forskningsgruppen International Markedsstrategi, hvorefter der er fri debat.
CowDetect er en teknologisk nyskabelse, hvor køernes bevægelse og position i stalden observeres ved hjælp af en GPS-lignende teknologi. Data registreres og bearbejdes automatisk via IT teknologi, hvorefter driftslederen modtager informationer på en håndterminal. Fordelen er, at man hurtigere kan opdage sygdom i besætningen eller dyr, der mistrives. CowDetect er dyrevelfærd ved hjælp af den nyeste mobile teknologi.
Indlægsholdere: Keld Florczak fra SmarterFarming AS og Frede Ottosen fra business reklamebureau ApS.
Workshoppen er et fælles arrangement mellem Brand Base og M-commerce, og finder sted i lokale 99 på Syddansk Universitet i Odense.
