Document Actions

Markedsføringsloven

Har du styr på ændringerne i markedsføringsloven? Og har du styr på persondatalovens regler om kundedata? DMF, KommitFyn og Tietgenskolen inviterer til temamøde om markedsførings- og persondataloven.

Lovgivningen ændrer sig løbende. For mange aktører er det derfor relevant med en opdatering på direct marketing juraen, når næste års marketingplan skal lægges. Få svar på spørgsmål som: Hvornår må du sende e-mails og breve? Hvornår må du bruge persondata? Og hvad sker der i fremtiden?

Der er sket en del ændringer, som man skal tage højde for. Persondataloven er et emne der er stor fokus på, såvel hos forbrugerne som hos myndighederne, virksomhederne og medierne.

Vi har bedt advokat Frank Bøggild fra advokatfirmaet Kromann Reumert om at fortælle om lovene. Du vil blive ajourført om følgende:

  • Hvad er god markedsføringsskik 2007
  • Hvad betyder reglerne om vildledning og sammenlignende reklame
  • Den nye regel om skjult reklame
  • Status om tilgift, rabatkuponer, præmiekonkurrencer, mængdebegrænsninger
  • Hvad betyder de nye oplysningskrav til salgsfremmende foranstaltninger og slagtilbud
  • Kort om direct marketing (e-mail/sms/adresserede breve)
  • Ny forbrugerombudsmand - hvad kan vi vente?
  • Hvornår gælder persondataloven
  • Hvilke persondata må du indsamle og bruge i markedsføringen
  • Hvad siger persondataloven om videregivelse af persondata

Der vil være rig lejlighed til at få svar på spørgsmål.

Type: Temamøde
Tid: 22. maj 2007 kl. 9.00 - 11.30
Sted: Tietgenskolen, Rugårdsvej 286, 5210 Odense N
Tilmelding:     www.markedsforing.dk
Pris: 350 kr. for medlemmer af Brand Base.
Ikke medlemmer: 600 kr.
Type: Partnerarrangement / Temamøde
Tid: 22-05-2007,  09:00 - 11:30
Sted: Tietgenskolen, Rugårdsvej 286, 5210 Odense N
Tilføj til kalender:    vCal   iCal

Brand Base  •  Syddansk Universitet  •  Campusvej 55, 5230 Odense M  •  6550 4074  •  info@brandbase.dk  •  ©2003 - 2009 Brand Base

Brand Base er en forening af erhvervsledere, forskere og andre med passion for brands og branding.

Samspil mellem forskning og erhvervsliv er i dag i stærk fokus, når der tales udvikling og fremtidige perspektiver for Danmarks konkurrenceevne. Brand Base er i al beskedenhed et udtryk for et initiativ, som skaber denne vigtige forbindelse – som er skabt på mange forskellige måder og i mange sammenhænge.

Ved at dele vores viden og erfaring inden for emner som strategi, kommunikation, ledelse, forbrugeradfærd og meget mere udvikler vi hinandens kompetencer - og bliver dermed alle rigere.