Forbrugerens sjæl og branding med succes
Du kan i denne workshop stifte nærmere bekendtskab med forbrugerforskeren og reklamemanden, der giver deres bud på, hvorfor fremtidens forbruger skaber sig (selv) – og hvordan din virksomhed kan tjene penge på det.
Fremtidens forbruger vil i stigende grad tage et produkt eller en serviceydelses funktionelle kvaliteter for givet, og man vil i stedet lægge vægt på andre aspekter. Det kender vi allerede fra branding og oplevelsesøkonomi - og det kræver et nyt og mere nuanceret syn på forbrugeren i virksomheden.
På arrangementet vil du både få en indføring i denne nye forståelse af forbrugeren samt konkrete, praktiske eksempler på, hvordan virksomheder i ind- og udland har tacklet de nye udfordringer med succes.
Kom og bliv inspireret!
Om indlægsholderne:
Kim Gørlitz
Partner og direktør i Red Ink
Kim skrev engang hovedopgave om djævlebesættelse og bekendelsestvang, og det var hans baggrund for at starte en karriere i kommunikationsbranchen!
Per Østergaard
Lektor ved Institut for Marketing på Syddansk Universitet og leder af Brand Base
Per har en forunderlig evne til at støde på projekter og forskningsemner, ingen andre vil beskæftige sig med. Det har bragt ham vidt omkring!
