Det får du
Som medlem af Brand Base får du adgang til følgende ydelser.
Magasiner
Brand Base udgiver selv magasinet Symboløkonomiske Nyheder, som udkommer fire gange om året med ny viden fra forskningen på området.
Desuden har du mulighed for at modtage Market Magazine, der omhandler kommunikation, markedsføring, ledelse, design og salg - samt Syddansk Universitets magasin Ny Viden, der omtaler de nyeste forskningsresultater fra universitetet.
E-nyhedsbrev
Aktuelt nyt fra Brand Base og de tilknyttede forskere en gang om måneden (undtagen juli og december).
Konferencer
Der afholdes årligt mindst en konference i Brand Base , hvor egne og internationale forskere præsenterer viden og synspunkter fra teoriens verden, mens oplægsholdere fra erhvervslivet leverer input fra virkelighedens verden.
Seminarer
Præsentation af den grundforskning, som foregår i Brand Base regi og på Institut for Marketing & Management, SDU. Deltagere fra medlemsvirksomhederne inviteres til et kig ind i den forskningsmæssige virkelighed.
Gå-hjem-møder
Indholdet på gå-hjem-møderne er meget varierende og spænder lige fra oplæg fra virksomhederne om specifikke problemstillinger og løsningsmodeller til resuméer fra diverse internationale konferencer om branding og forbrugerforskning.
Workshops
På baggrund af et teoretisk eller casebaseret oplæg er en workshop i Brand Base kendetegnet ved dialog og diskussion, så både praktikere og forskere kan gå hjem med nye og perspektivrige idéer.
Andre medlemsfordele
Du kan styrke netværksdannelser med andre virksomheder og institutioner gennem vores arrangementer.
Du får en unik mulighed for at indgå i forskningsbaserede projektsamarbejder med udgangspunkt i din virksomhed.
