Document Actions

Samarbejdspartnere

Brand Base får jævnligt invitationer fra andre organisationer og forskermiljøer, enten rettet direkte mod medlemmerne eller som arrangementer, der har faglig interesse for både medlemmer og forskere. Medlemmer af Brand Base kan deltage i disse arrangementer, enten gratis eller med rabat.

MAPP - Centre of research on customer relation in the food sector
MAPP er et center på Handelshøjskolen i Århus. Brand Base informerer løbende om MAPP's konferencer og andre aktiviteter i forhold til forbrugeradfærd og produktudvikling i fødevareindustrien.

Link: Den årlige MAPP konference


Market Magazine

Magasinet behandler nyheder inden for markedsføring, afsætning og kommunikation. Brand Base har et redaktionelt samarbejde med magasinet, og man vil derfor kunne læse artikler og interview med forskere fra Institut for Marketing og Management.

Link: www.marketmagazine.dk


Viden til Vækst

Viden til Vækst er Syddansk Universitets brobygger mellem erhvervslivet og den studerende. Man kan som virksomhed låne et ungt, klogt hoved, og få løst en opgave i virksomheden, der vil give et positivt afkast. Læs hvordan et samarbejde kommer i stand.

Link: www.videntilvaekst.dk


The Copenhagen Centre

The Copenhagen Centre er en uafhængig tænketank, der med udgangspunkt i forskning beskæftiger sig med erhvervslivets sociale ansvar (CSR) i Danmark og udlandet. Brand Base har informeret om arrangementer og møder, som har ligget i tråd med vores egne aktiviteter.

Link: www.copenhagencentre.org


Dansk Design Center

Dansk Design Center har til formål at øge brugen af design i dansk erhvervsliv, at brande dansk design nationalt og internationalt samt skærpe den brede offentligheds interesse for design. Brand Base-medlemmer informeres om relevante arrangementer til særlig medlemspris.

Link: www.ddc.dk


Huset Markedsføring

Huset Markedsføring (Tidligere DMF) er Danmarks største netværk inden for marketing, salg, reklame, medier og kommunikation. DMF Fyn udvikler og afholder arrangementer indenfor alle former for markedsføring. Brand Base samarbejder løbende med DMF Fyn om arrangementer.

Link: www.markedsforing.dk


KommitFyn

Idéen til Brand Base opstod oprindeligt i KommitFyn, der arbejder på at styrke og synliggøre kompetencerne inden for kommunikation og relateret IT på Fyn. Brand Base samarbejder med KommitFyn om arrangementer o.lign.. Blandt andet afvikles KommitFyns årlige ”Challenge” for reklamebureauer m.v. i et samarbejde med Brand Base.

Link: www.kommitfyn.dk


FUHU

FUHU er en uafhængig tænketank, der arbejder med en bred vifte af erhvervsrettede initiativer inden for forskning og uddannelse. FUHU omfatter tænketankene og netværksorganisationerne DEA - Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, FBE - Forum for Business Education og NOCA - Network of Corporate Academies.

Link: www.fuhu.dk


Brand Base  •  Syddansk Universitet  •  Campusvej 55, 5230 Odense M  •  6550 4074  •  info@brandbase.dk  •  ©2003 - 2009 Brand Base

Brand Base er en forening af erhvervsledere, forskere og andre med passion for brands og branding.

Samspil mellem forskning og erhvervsliv er i dag i stærk fokus, når der tales udvikling og fremtidige perspektiver for Danmarks konkurrenceevne. Brand Base er i al beskedenhed et udtryk for et initiativ, som skaber denne vigtige forbindelse – som er skabt på mange forskellige måder og i mange sammenhænge.

Ved at dele vores viden og erfaring inden for emner som strategi, kommunikation, ledelse, forbrugeradfærd og meget mere udvikler vi hinandens kompetencer - og bliver dermed alle rigere.